Forside - Produkter - Download - Revisioner - Vejledning & Info - Links - Kontakt  Vis på dansk  Show in English

 

GartPlan version 1.040

Generelt

Udskrivning af brugervejledning. Ved aktivering af menu-punktet ”Hjælp/Brugervejledning” indlæses programmets brugervejledning i Word eller WordPad, hvorfra udskrift kan foretages.


Under menu-punktet ”Generelt/Data-filer/Årsforskydning af data” er det gjort muligt at afgrænse årsforskydningen på en Plan-mængde.

Kartoteker

Der er indført en ny Kultur-grafik, Pris-analyse, i Kultur-kartoteket. Grafikken viser Pris0 (DB=0), Pris2 (DB) samt budgetteret salgspris Pris (Budg). som søjlegrafik. (Maxi)

Udskrifter

Kultur-analyse (Holdvis) er opdelt i 2 udskrifter: Kultur-analyse (Holdvis DB) og Kultur-analyse (Holdvis Spec.). De 2 udskrifter modsvarer de 2 sider som blev udskrevet for hver kultur i den oprindelige udskrift. Der er samtidigt indført layout-faciliteter på de nye udskrifter.

I Kultur-oversigt er salgs-hold medtaget i udskriften.


Under menu-punktet ”Styring/Plan-kontrol” er indført en ny udskrift til kontrol af, at hold-placeringer i afdelinger i henhold til planen er i overensstemmelse med holdets krav til faciliteter i de forskellige faser, som holdet gennemløber.

I Afdelings-kartoteket’s periode-tabel kan angives om afdelingen er friland og om afdelingen har faciliteter til vækstlys, CO2-dosering samt mørkelægning. I Hold-kartoteket’s faselinier angives for hver fase om holdet er på friland, kræver vækstlys, CO2 eller mørkelægning.

Ved at sammenholde disse informationer kontrollerer udskriften, om der er overensstemmelse mellem krav og faciliteter. Hvis der i henhold til Hold-opskriften i en given fase kræves en facilitet, der ikke er til stede i den afdeling, hvor holdet ifølge Plan-lægnings-kartoteket er placeret i, udskrives det som ”Fejl” på listen. Hvis det modsatte er tilfældet, dvs. at en facilitet ikke udnyttes, udskrives det som ”OBS” på listen. Hvis faciliteten vedrører friland, betragtes uoverensstemmelse altid som ”Fejl”.

Optimering

I Standard optimering og Cyklisk optimering er der indført mulighed for at tage hensyn til moderplante-problematik i optimeringen. Faciliteten slås til og fra i anfordrings-billedets felt ”Moderplante-optimering”. Hvis feltet er afkrydset vil optimeringen for en given moderplante-kultur tilgodese at stiklinge-produktionen altid er større end færdigvarernes forbrug af stiklinger.

I Planjustering udskrives første salgsuge for hvert af de fundne hold på resultatlisten. I Standard optimering og Cyklisk optimering stilles feltet til rådighed i layout.

Rettede fejl

Afdelings-kartotek, Perioder: Hvis en periode-angivelse blev flyttet uden for det oprindelige interval og man derefter klikkede i øverste del af vinduet, så låste programmet, idet en fejlbesked blev ved med at komme op.
Dette var også tilfældet for Kulturpriser og lignende kartoteker med interval-angivelser.

Ved start med et helt tomt Planlægnings-kartotek fik man en fejl ved åbning af vinduet.

Det var ikke muligt at "blanke" et Hold-index i Planlægningskartoteket.

Areal-udskrift, Afdelings-oversigt: Disponibelt areal i afdelinger, der i en given uge er uden kulturer, blev ikke medregnet i den pågældende uge.