Home - Products - Download - Revisions - Guidance & Info - Links - Contacts  Vis på dansk  Show in English

 

GartStat version 2.000

Generelt

I samtlige programmer kan der vælges om udskriftsformat i rapporter skal være proportional eller fastbredde. Indstillingen gælder udskrift til både printer og skærm. Vælges proportional udskriftsformat vil tal blive udskrevet med tusindtals-separatorer, og den initielle font-størrelse i skærmudskrifter kan angives. Desuden vil overskrifts-linier i skærmudskrifter blive stående og ikke som tidligere forsvinde ovenud, når der bladres i udskriften. OBS! Hvis proportional udskriftsformat er valgt, og man ønsker at sende en udskrift som e-mail fra funktions-menuen, kan Word ikke benyttes som e-mail editor. Indstillingerne angives under ”Generelt/Opsætning/Generelt”.

Hidtil har printerstyringen været fælles for alle Gart-applikationer (incl. DanPot) afviklet fra samme computer, dvs. hvis printeropsætningen blev ændret i et program ville den samtidig blive ændret for alle øvrige Gart-programmer (incl. DanPot) på samme computer. Blankes feltet ”Fælles printersetup” under ”Generelt/Opsætning/Printer” vil programmet i stedet anvende egen printerstyring, hvilket gør det muligt at ens printer-typer i forskellige programmer på samme computer benytter fysisk forskellige printere.

I stort set alle periode-udskrifter (kolonneudskrift), hvor hver kolonne indeholder ét emne (kultur, medarbejder, mv.), er der under layout indført et nyt felt ”Roteret”. Hvis feltet er checket, roteres udskriften således, at kolonnerne udskrives vandret i stedet for lodret. Denne facilitet kan med fordel benyttes, hvis udskriften omfatter mange emner og beregningen vedrører en kortere periode. (Maxi)

Under beregning og udskrift vises nu et vindue med en ”Afbryd”-knap, som giver mulighed for at afbryde beregningen/udskriften undervejs.

I indtastningsbilleder er der indført en generel søgefunktion (F3), der er aktiv i alle tekst-felter i billedet. Ved aktivering af funktionen åbnes et vindue, hvor en søgetekst kan angives. Samtidig med indtastning af søgeteksten skifter billedet til den post, der matcher søgekriteriet bedst for det aktuelle felt.

Vigtigt! Ved eksport af Dato-felter vil disse fremover altid være omsluttet af citationstegn i den eksporterede datafil (Eks. "21.08.2003").

Kartoteker

Kunde-kartoteket
Der er indført mulighed for at sortere posterne alfabetisk efter betegnelse. Desuden er der indført en ny funktion til tekst-søgning i betegnelses-feltet, således at tabellen skifter position, efterhånden som søgeteksten indtastes.

Statistik-kartoteket
Ved redigering af varelinie-felter vil programmet fremover sikre, at felterne 'Kolli', 'Antal', 'Beløb' og 'Embl.bel.' alle har samme fortegn ('+' på alm. Linier og '÷' på kredit-linier).
Rettes fortegnet i et af felterne, skifter programmet fortegn på de øvrige felter incl. 'Afgift'-feltet. 'Afgift'-feltet har samme fortegn som de øvrige felter, hvis der er tale om en afgift, der skal betales. Hvis der er tale om en godtgørelse skal 'Afgift'-feltet have modsat fortegn.

Udskrifter

Periode-sammenligning (Emne + Periode)
Der er indført layout-faciliteter samt mulighed for eksport til fil.

Grafik

Faktura-statistik
Ny streg-grafik, der for en given periode (dato/uge/måned) viser Omsætning, Gennemsnitlig ordre-størrelse, Faktura-antal, Varelinie-antal samt Gennemsnitlig varelinie-antal pr. faktura. De enkelte emner kan til- og fra-vælges efter behov. Grafikken kan vises akkumuleret eller pr. periode.

Rettede fejl

Printer-opsætning: Etikette-printer er fjernet fra Opsætning.

Kunde-kartotek: Evt. manglende Diverse-kunde (nr. 0), som benyttes af systemet, er oprettet.

Budget: Placering af visningsfelter er rettet, så de står ud for prompt.

Periode-sammenligning (Periode-statistik): Total blev udskrevet, selvom udskriften kun omfattede et emne.

Debitormodul: Rapportnavn på Afstemnings- og Afregnings-udskrifter er rettet fra "liste" til "journal".