GartTime version 2.003
Generelt
Sikkerhedskopi til flytbart medie. Det er nu muligt at benytte flere former for
flytbare medier (CD-RW, USB-diske etc.) til sikkerhedskopiering af data.
Da der typisk er meget god plads på disse medier, er der desuden under den
generelle opsætning indført et felt (”Slet disk”) til markering af,
om mediet skal ryddes inden, der kopieres til det. Hvis man vil benytte det
samme medie til sikkerhedskopiering fra flere Gart-programmer, så skal feltet
ikke være markeret.
Sortering af poster i kartoteker. Alle stam-kartoteker, hvor der både er et nummer
til identifikation samt en betegnelse, kan nu sorteres efter nummer eller efter
betegnelse. Dette gøres ved at klikke på kolonne-hovedet på det felt, der skal
sorteres efter. Mulige sorterings-felter er markeret med en pil. Man kan også
skifte sortering ved hjælp af [F8]-tasten.
Søgning i kartoteker. Alle tekstfelter kan nu benyttes til trinvis søgning i
det aktuelle kartotek. Ved hjælp af [F3]-tasten fremkaldes et søgebillede,
hvori man angiver den ønskede søgetekst. Ved enhver ændring i søgeteksten
stiller kartoteket sig på den post, der matcher det indtastede bedst.
Når den ønskede post er fundet klikkes på ”OK”. Ved annullering returnerer
kartoteket til den oprindelige post. Med ”tekstfelter” menes felter, som brugeren
kan redigere vilkårligt.
Eksport til Excel. Næsten alle udskrifter kan nu eksporteres til regnearket Excel.
Under eksporten oprettes et nyt regneark, som udfyldes, så det kommer til at
ligne udskriften i den udstræk-ning, det er muligt. Efter eksporten kan regnearket
enten gemmes, eller man kan kopiere udvalgte data over i et andet regneark til
viderebehandling der.
Kartoteks-genveje. I alle indtastnings-billeder kan man nu springe direkte fra
et opslagsfelt til det kartotek, som opslagsfeltet refererer til. Står man i et
opslagsfelt, kan man ved hjælp af [Alt][F3]-tasten springe til det bagved
liggende kartotek, som vil stille sig på den post, der mat-cher indholdet af
opslagsfeltet. I kartoteks-billeder, der ikke er tabellagte, kan springet også
foretages ved at klikke på feltets ledetekst, der i denne forbindelse fungerer
på samme måde som et ”hyperlink” på en hjemmeside.
Kartoteker
I Gartneri-kartoteket er der på fanebladet Opsætning indført følgende nye felter:
"Timekategori på lønliste": Feltet giver mulighed for at vælge en vilkårlig
timekategori, hvis timeforbrug ønskes medtaget på lønlisten.
"Dan C5 eksport-fil": Afkrydses feltet vil der i forbindelse med lønbehandlingen
blive dannet en grænsefladefil, der kan indlæses i Concorde C5 Løn.
Vedrørende filens placering og format hen-vises til bruger-vejledningen.
Selve indlæsningen i Concorde kræver, at der installeres et interface-modul
i Concorde-programmet.
I Timekategori-kartoteket er indført et nyt felt ”Eksport nr.”, der benyttes
i forbindelse med ovennævnte Concorde grænsefladefil. Feltet udfyldes med det
lønart nr. i C5 Løn, som time-forbruget på den aktuelle timekategori, skal
overføres til.
Udskrifter
Lønliste:
Ny kolonne med time-forbrug for valgfri Timekategori, jf. ovenstående.
Medarbejder-statistik, Time/Løn pr. medarbejder:
I valg-boksen ”Udskriv” er indført en ny valgmulighed ”Timer med %-kolonner”.
Hvis denne vælges, kan der i anfordringen angives en mængde af time-kategorier,
hvis samlede time-forbrug udskrives som procent af det samlede time-forbrug for
mængden af time-kategorier, som er angivet i feltet ”Timekategori”.
Faciliteten er tænkt anvendt i forbindelse med beregning og udskrift af f.eks.
fraværs-% og syge-fraværs-%.
Grafik, Budget-sammenligning
Grafikken er suppleret med en ny kurve, der viser realiseret lønudgift for sidste
år målt i forhold til den angivne periode.
Rettede fejl
Lønbehandlings-udskrifterne Time/Løn-forbrug og Lønspecifikation benyttede
fejlagtigt de korresponderende layout-indstillinger fra Medarbejder-statistikken.