GartTime version 2.010
Generelt
I layout for tabel-udskrifter er det nu muligt at angive, at udskriften kun skal
medtage Sum-linier. Indstillingen "Vis kun sum-linier" sker i layout-vinduets
felt "Vises" under gruppen "Subtotal linie".
I funktions-menuer sorteres F-taster i følgende grupper i den nævnte rækkefølge:
F1-F12, Ctrl+F1 - Ctrl+F12, Shift+F1 - Shift+F12, Alt+F1 - Alt+F12.
Opslag er ændret, så de skalerer bedre på skærmen ved store datamængder.
Samtlige indtastnings-billeder åbner som de blev forladt, dvs. billedet
positionerer sig på den post, man sidst stod på og i den sortering, som var
gældende, da billedet blev lukket.
Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan opførslen afvige fra det anførte.
Udskrift til skærm kræver ikke længere, at der er foretaget en
printer-installation i styresystemet.
Kartoteker
I Medarbejder-kartoteket er indført en ny funktion "Indsæt Timekategori" til
ajourføring af time-kategorier for en given medarbejder-mængde. Hvis antallet af
Timekategorier herved overstiger det maksimale antal på 10 for en eller flere
medarbejdere, indsættes kategorien ikke, og der gives besked herom.
I Medarbejder-kartoteket er indført et nyt felt "Aut. pause-registrering",
der giver mulighed for at pauser registreres automatisk i henhold til mødeprofil,
jf nedenstående.
Feltet anvendes kun i forbindelse med Terminal-registreringen.
I Flergartneri-versionen er det nu muligt at angive separat placering af
Eksport-fil for hvert gartneri.
Terminal-registrering
TerminalProfil nr. er udvidet fra 3 til 4 cifre, så de kan sættes lig
kultur-nummer.
Funktion til oprettelse af Medarbejder-besked er udbygget med faciliteter
til generering af samme besked til en mængde af medarbejdere.
Der er indført mulighed for automatisk Pause-registrering iht. mødeprofil,
jf ovenstående nye felt i Medarbejder-kartoteket. Pausen registreres, når den er
helt indeholdt i tidsintervallet fra dagens første login til aktuel login,
og der holdes styr på at samme pause kun registreres én gang.
Fraværs-registrering:
Hvis dags dato ligger senere end sidste dag i aktuel lønperiode,
tillades registrering af fravær på de mellemliggende datoer til og
med dags dato, dog maksimalt op til én uge efter sidste dag i lønperioden.
Dette giver mulighed for fraværs-registrering på dags dato i situationer,
hvor lønbehandlingen for en afsluttet lønperiode endnu ikke er foretaget.
Timekontrol-udskrift:
Ny udskrift af til visning af evt. afvigelser i det registrerede time-forbrug
i forhold til møde-profil og login-tidspunkter. Udskriften viser afvigelser dels
mellem registreret produktiv tid og mødeprofilens normaltid, og dels mellem det
akkumulerede registrerede tids-forbrug og den forløbne tid fra første til sidste
login.
Timekontrol-udskriften har mulighed for bruger-defineret layout, og kan bl.a.
designes til at vise en mødeoversigt over medarbejdere, hvor eneste registrering
er første login.
Der er indført en Backup-timer til sikring af integritet mellem registrerede
data og indhold af Kopifil på de enkelte terminaler. Backup-funktionen er
nødvendig i situationer, hvor der laves manuelle rettelser i
Terminalregistrerings-billedet på server-applikationen.
Eksport til lønsystem:
Timekategorier med Eksport nr. = 0 medtages ikke i grænsefladefil.
Rettede fejl
Konvertering af data fra DOS-version var ikke mulig pga. autooprettet Diverse
kultur (nr. 0).
Hvis Tidsformat er indstillet til Timer/Min udskrev Time/Løn-spec. satser i
tidsformatet og ikke som decimal-tal.